Attendo Danmark A/S søger kvalitetsudvikler

Vil du være med til sikre en højere livskvalitet for vores borgere? Så er du måske vores nye kvalitetsudvikler!
Rul til indhold

Er du opdateret på lovgivningen inden for pleje og omsorg? Kan du støtte og uddanne vores enheder ved at udvikle nationale kvalitetsstandarder? Og vil du være med til sikre en højere livskvalitet for vores borgere? Så er du måske vores nye kvalitetsudvikler.

 

Attendo Danmark leverer velfærdsydelser i form af friplejehjem og hjemmehjælp – altid med værdighed, omsorg og høj kvalitet i fokus. Derfor søger vi en kvalitetsudvikler til den danske stab, som kan arbejde med kvaliteten på tværs af vores enheder i Danmark.

Som kvalitetsudvikler arbejder du i tæt kontakt med de lokaler chefer, som er ansvarlig for kvaliteten på egne enheder. Kvalitetsudvikleren støtter således enhederne ved at udvikle nationale standarder, sikre opdateret viden om gældende lovgivning, gennemføre audits, håndtere tilsyn mm.

En væsentlig del af kvalitetsudviklerens arbejde er at skabe processer og standarder, som gør kvalitetsarbejdet smidigt, så det bliver en let del af hverdagen for personalet og lederne, så de kan være til stede for beboerne og bruge tiden på at sikre god og værdig omsorg og pleje.

 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Kvalitetsovervågning og optimering af de faglige områder og procedurer
  • Sikre at de lovmæssige grundlag for udførsel af opgaver og tilsyn overholdes
  • Uddanne, videreudvikle og støtte de danske enheder i kvalitetsarbejdet
  • Udvikle faglige retningslinjer og procedurer til landsdækkende standarder
  • Faglige udviklingsprojekter
  • Udvikling af Attendos kvalitetsstyringssystem
  • Gennemførsel af tilfredshedsundersøgelse (bruger og pårørende)
  • Planlægning og analyse af kvalitetsdata sammen med lokale virksomhedschefer

 

Du refererer til direktøren for Attendo Danmark, som sammen med dig og driftschefen udgør den danske stabsfunktion.

 

Om dig

De lokale chefer har alle sundhedsfaglig baggrund, og kvalitetsudvikleren skal kunne være sparringspartner for cheferne. Vi forestiller os derfor, at du har en sundhedsfaglig baggrund (sandsynligvis som sygeplejerske) og tidligere har arbejdet med standarder og procedurer – eventuelt som risikomanager.

Du har en naturlig nysgerrighed over for, hvad der i praksis opretholder et højt kvalitetsniveau, og er opdateret på de gældende love og regler inden for pleje og omsorg.

Som menneske er du ansvarsbevidst, struktureret, kommunikerende, udadvendt og god til at samarbejde på tværs af vores enheder. Samtidig er du ikke bange for at gå med ud i plejen og agere sparringpartner, hvis det er nødvendigt. Du er rutineret bruger af microsoft office

 

Om Attendo

Attendo er Nordens største leverandør af velfærdsydelser til personer med handicap samt omsorg til udsatte børn og deres familier samt ældrepleje. Vi er kendt som pioner inden for velfærdsydelser og har fokus på, at vores borgere får den omsorg, hjælp og tryghed, der er behov for. Attendo var bl.a. den første i branchen til at udgive et kvalitetsregnskab, hvor alle virksomhedens kvalitetsdata er samlet. Alle medarbejdere er involveret i kvalitetsarbejdet, der drejer sig om at udføre, følge op og udvikle på kvaliteten i hele virksomheden.

Attendo beskæftiger cirka 24.000 mennesker i Danmark, Sverige, Norge og Finland, heraf cirka 400 i Danmark.

Hos Attendo er beboerne i centrum. Vi er her for dem, og uden dem var vi her ikke. Derfor tænker vi service, pleje og hensyn ind i hele vores hverdag. Det gælder også de af os, der ikke har den nære kontakt med beboere og brugere. Derfor er det helt naturligt for os at være udadvendte, opmærksomme og smilende overfor for såvel beboere som pårørende.

Vi lægger vægt på eksekvering og handlekraft, og der er ikke langt fra tanke til handling. Du vil derfor opleve, at dine gode ideer vil kunne gennemføres hurtigt!

 

Løn og ansættelsesvilkår

Kvalitetsudvikleren ansættes på individuel kontrakt, og lønnen forhandles i ansættelsesprocessen.

Jobbet er overvejende i dagtid mandag til fredag, men der gives og forventes fleksibilitet. Det kan i mindre omfang kan det være nødvendigt at deltage i arbejdet på andre tidspunkter for at optimere kvalitetsprocesserne.

Vi løser ofte opgaver ude på enhederne, og du skal trives med, at vi ikke nødvendigvis sidder sammen på vores kontor i København, men koordinerer vores aktiviteter via telefon, virtuelle møde eller planlagte fysiske møder. Der vil i et vist omfang være mulighed for at arbejde hjemmefra.

 

Søg stillingen

Vi behandler løbende ansøgningerne og ansætter, så snart vi har fundet den rigtige profil. Skynd dig at sende din ansøgning, vi senest skal have inden den 24/9.

Ønsker du at høre mere, kan du kontakte Søren Andersen på mail soren.andersen@attendo.dk

Tiltrædelsestidspunkt aftales, når den rette kandidat er fundet.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Arbejdsplads og kultur

Som en af Nordens førende plejevirksomheder er vi også en tryg arbejdsgiver med blandt andet kollektivaftaler, aftaleforsikringer og muligheder for kompetenceudvikling. Vi vil benytte hver enkelt medarbejders viden, ideer og synspunkter for at udvikle os og blive endnu bedre.

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor