Attendo Danmark A/S søger planlægger

Vil du være med til at sikre høj livskvalitet for vores borgere? Så er du måske vores nye vagtplanlægger til friplejehjemmet Lærkevej I Frederikssund!
Rul til indhold

Har du et skarpt overblik og er god til systematisering af vagtplanlægning? Kan du sikre en effektiv basisplan, der tilgodeser de langsigtede perspektiver som ferie, uddannelse og afspadsering med et kortsigtet behov om fuld bemanding? Og vil du være med til at sikre høj livskvalitet for vores borgere? Så er du måske vores nye vagtplanlægger til friplejehjemmet Lærkevej I Frederikssund.


Attendo Danmark leverer velfærdsydelser og ældrepleje – altid med værdighed og kvalitet i fokus. Til vores nye og moderne friplejehjem Lærkevej i Frederikssund søger vi en vagtplanlægger, som skal sikre, at bemandingen passer til den plejetyngde, der aktuelt findes blandt beboerne.

Som vagtplanlægger refererer du til virksomhedschefen for Attendo Lærkevej og er ansvarlig for planlægning af arbejdet for de medarbejdere, som passer beboerne - samt for styring af samspillet med vikarbureauer.

 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Systematisering af planlægningsprocessen
  • Oversigt over det langsigtede personale- og rekrutteringsbehov
  • Sikre en effektiv grundbasis vagtplan, der tager hensyn til Lærkevejs og medarbejderens behov og ønsker
  • Sikre at overenskomsternes muligheder udnyttes
  • Sikre dækning af fravær på kort og lang sigt
  • Tilpasse bemandingen ved ændring i beboerantallet
  • Opfølgning på, om medarbejderne udfylder normen i vagtperioden og sikre at normtimer overholdes
  • Overblik og opfølgning på fakturaer fra vikarbureauer

 

Din kerneopgave er at sikre effektiv vagtplanlægning, der udover hensynet til behovet i driften tager afsæt i at indfri medarbejdernes ønsker til vagtplan og overenskomstens muligheder. Vagtplanlæggeren sikrer således både effektiv planlægning og håndtering af det langsigtede perspektiv i forhold til uddannelse, ferie, afspadsering mm. og det kortsigtede perspektiv med at tilpasse vagtplanen ved daglige ændringer. Herudover vil der som en del af et dynamisk hus, være ad hoc opgaver indenfor administrationen.

 

Om dig

Der kan være flere indgang til denne stilling, men uanset din baggrund forestiller vi os, at du har erfaring med vagtplanlægning og overenskomster - gerne med kendskab til systemet Timeplan og Dansk Industris overenskomst med FOA. Som menneske er du ansvarsbevidst, struktureret, kommunikerende og udadvendt. Du kan balancere behov, det betyder at du er i stand til at sige ja og nej ud fra både medarbejdernes og husets behov. Du er rutineret bruger af microsoft office og har teknisk flair.     

Stillingen har et element af uformelt ledelsesansvar, da du vil være i tæt dialog med mere end 50 ansatte omkring særligt vagtplanen. Vi lægger derfor meget vægt på personlige egenskaber som empati men også modstandskraft, da disse vil være med til at skabe succes i jobbet.

 

Om Attendo og Attendo Lærkevej

Attendo er Nordens største leverandør af velfærdsydelser til personer med handicap samt omsorg til udsatte børn og deres familier samt ældrepleje. Vi er kendt som pioner inden for velfærdsydelser og har fokus på, at vores borgere får den omsorg, hjælp og tryghed, der er behov for. Attendo var bl.a. den første i branchen til at udgive et kvalitetsregnskab, hvor alle virksomhedens kvalitetsdata er samlet. Alle medarbejdere er involveret i kvalitetsarbejdet, der drejer sig om at udføre, følge op og udvikle på kvaliteten i hele virksomheden.

 

Attendo beskæftiger cirka 24.000 mennesker i Danmark, Sverige, Norge og Finland, heraf cirka 400 i Danmark.

Vores friplejehjem Lærkevej har 72 boliger og er placeret i midten af Frederikssund centrum lige ved S-tog station. Plejecentret er bygget efter bæredygtige principper og er moderne indrettet med hyggelige fællesarealer og store flotte tagterrasser.

På Lærkevej er beboerne i centrum. Vi er her for dem, og uden dem var vi her ikke. Derfor tænker vi service, pleje og hensyn ind i hele vores hverdag. Det gælder også de af os, der ikke har den nære kontakt med beboerne. Derfor er det helt naturligt for os at være udadvendte, opmærksomme og smilende overfor for såvel beboere som pårørende.

Ledelsesteamet på Lærkevej er handlekraftigt, og der er ikke langt fra tanke til handling. Du vil derfor opleve, at dine gode ideer vil kunne gennemføres hurtigt!

 

Løn og ansættelsesvilkår

Vagtplanlæggeren ansættes på individuel kontrakt, og lønnen forhandles i ansættelsesprocessen.

Jobbet er overvejende i dagtid på hverdage, men der gives og forventes fleksibilitet – og det vigtigste er, at bemandingen passer til behovet.

 

Søg stillingen

Vi behandler løbende ansøgningerne og ansætter, så snart vi har fundet den rigtige profil. Skynd dig at sende din ansøgning, vi senest skal have inden den 31.8.

 

Ønsker du at høre mere, kan du kontakte Annette Mårtensson på mail annette.martensson@attendo.dk eller telefon 40 42 89 05

Tiltrædelsestidspunkt aftales, når den rette kandidat er fundet.  

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Arbejdsplads og kultur

Som en af Nordens førende plejevirksomheder er vi også en tryg arbejdsgiver med blandt andet kollektivaftaler, aftaleforsikringer og muligheder for kompetenceudvikling. Vi vil benytte hver enkelt medarbejders viden, ideer og synspunkter for at udvikle os og blive endnu bedre.

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor